Siden 1973 har jeg med stor glæde været omgivet af labrador. Lab Kenholm er en lille kennel, hvor hundene altid er i huset hos os, og hvalpe fødes og præges sammen med de andre hunde, og vores børnebørn.
En labrador skal være en hund, hvor sundheden er i top og med et super temperament. Den må meget gerne være smuk at se på og naturlig glad og villig at arbejde med.
Vi avler vores hvalpe med stor ømhed og det er meget vigtigt at en kommende hvalpeejer vil afse den tid det kræver at få et nyt familiemedlem til at fungere gennem træning, aktivering og samvær med andre hunde.
Inden en lille hvalp rejser til sin nye familie er den vaccineret 1. gang, chipmærket og har gennemgået en sundhedsundersøgelse. Hvalpens stamtavle er fra DKK og en vejledning i pasning følger naturligvis med.